Teknologi B
Bilag 28

Htx, juni 2007

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter, materielle såvel som immaterielle, og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt og kombinerer teknisk og naturvidenskabelig viden med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget integrerer analyser af teknologien og vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen. Fagets metode er at arbejde med projekter og problemer. Faget bidrager til htx-uddannelsens erhvervsrettede og projektorganiserede profil.

1.2 Formål

Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab.

Formålet er, at eleverne får indsigt i virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger med vægt på de løsningsmuligheder, der knytter sig til fagligt samspil, og indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, herunder at de kan forholde sig kritisk og reflekterende til anvendte teknologier og samfundsmæssige forhold. I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne opnår kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, og til innovative og kreative processers betydning i forbindelse hermed.

Endvidere er formålet, at eleverne får erfaring i arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier og baggrund for valg af fremstillingsprocesser og indsigt i sammenhængen med naturvidenskabelige teorier.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problemorienteret projektarbejde, herunder studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– analysere en teknologi og vurdere dens samspil med det omgivende samfund
– redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier
– anvende naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng
– anvende metode til systematisk produktudvikling
– redegøre for forskellige produktionsformer
– udføre en miljøvurdering
– redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning
– anvende professionelle værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier
– fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet
– anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier
– redegøre for relevant naturvidenskabelig teori i forbindelse med udvikling af produkter og fremstillingsprocesser
– analysere og dokumentere en teknologisk, naturvidenskabelig, samfundsmæssig problemstilling og udarbejde et løsningsforslag hertil
– anvende værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere et projektforløb
– anvende en systematisk metode til at dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt
– arbejde selvstændigt og sammen med andre i projektorganiserede forløb.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Materialer og bearbejdningsprocesser

– udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge
– udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse
– teorien bag forskellige enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer.

Teknologi- og miljøvurdering

– enkle overslagsberegninger for produkters samfundsmæssige konsekvenser baseret på tabelopslag og statistikker
– globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger
– miljøvurdering og dens anvendelsesperspektiver
– produktets miljøpåvirkning baseret på tabelopslag om energiforbrug til fremstilling af materialer, anbefalet bortskaffelsesmetode, materialers brændværdi og materialers forsyningshorisont.

Produktudvikling

– ideudvikling, herunder brainstorm, mind-map og associationsteknik
– systematisk produktudvikling med faserne forundersøgelse, udformning, fremstilling, afprøvning og vurdering
– fremstillingsprocessens elementer, teknik, viden og organisation
– form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter
– produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion.

Projektarbejdsform

– problemformulering
– problemanalyseværktøjer
– dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse, bearbejdning af information
– projektplanlægning i form af aktivitets-/tidsplan
– samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

– teknisk tegning
– arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste
– opbygning af en teknisk rapport
– visuelle værktøjer til præsentation af et projekt
– mundtlig formidling
– anvendelse og angivelse af kilder. 

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Det supplerende stof skal desuden give mulighed for samspil med de øvrige fag i studieretningen. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problemorienteret og projektorganiseret. Læreren underviser i kernestoffet og det supplerende stof. Undervisningen foregår som en kombination af gennemgang af kernestof og supplerende stof og afgrænsede forløb, hvor der arbejdes med aktuelle cases og opgaver, efterfulgt af projektforløb, hvor eleven kombinerer fagområder fra det gennemgåede stof.

Der skal være en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling.

I projektarbejdet skal arbejde i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang.

3.2 Arbejdsformer

I teknologi arbejder flere elever i grupper med op til 4 deltagere og værksteds- og laboratoriearbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen.

Undervisningen tilrettelægges med et antal projekter, som omfatter bearbejdning af valgte problemstillinger, produktudvikling, den praktiske udførelse af produktet, teknisk og naturvidenskabelig viden, miljøvurdering og de samfundsmæssige konsekvenser af løsningen.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde.

Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin.

Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter.

Ved afslutningen gennemføres et særskilt projekt til projektprøven i faget. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyttes eksaminanden en projektvejleder. Projektoplæggene er formuleret, så de bredt dækker de faglige mål og beskriver, hvilket samfundsmæssigt og teknologisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning. Eleven vælger blandt oplæggene. Projektet indledes med, at hver eksaminand eller gruppe på op til 4 eksaminander udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning.

Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid, der afvikles inden for ca. 6 uger.

Eleven afleverer en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb på et tidspunkt, der fastlægges af Undervisningsministeriet. Rapportens omfang er 15–30 normalsider.

3.3 It

It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, fx i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I teknologiforløbet lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4 Samspil med andre fag

Teknologi er i særlig grad omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Teknologi indgår naturligt i studieområdets del 1 i samspil med kommunikation/it, samfundsfag og de naturvidenskabelige fag.

I studieretningsforløbene vil mulighederne for samspil mellem teknologi og andre fag afhænge af forløbenes sammensætning. Oplagte muligheder for samarbejdspartnere vil være design B, samfundsfag B, erhvervsøkonomi C, teknologihistorie C, innovation C, andre valgfag samt de naturvidenskabelige fag og dansk.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer.

Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet.

4.2 Prøveform

Projektprøve med skriftlig rapport, produkt eller procesforløb og tilhørende mundtlig prøve.

Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige del af prøven må eksaminanden alene medbringe sit projekt.

Den mundtlige del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del desuden en uddybende samtale, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Elevens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapportens form og indhold

– dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation
– dokumentation af problemstillingen og vurderinger
– specificerede krav til produktet
– en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg
– anvendelse af naturvidenskabelig viden
– vurdering af produktets miljøpåvirkninger og mulige forbedringer
– vurdering af løsningens samfundsmæssige konsekvenser.

Produktet

– omhu og professionalisme ved fremstilling
– idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Fremlæggelse

– den mundtlige præsentation af projektet
– elevens evaluering af produktet og projektforløbet i relation til planlægningen
– besvarelse af uddybende spørgsmål
– besvarelse af supplerende spørgsmål i kernestoffet og det supplerende stof.

Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation omfattende projektrapporten med tilhørende resultater af det praktisk udførte og den mundtlige prøve.