Bilag 10

Design C - toårigt hf, juni 2010

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Designs genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion og kommunikation.

Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, der ses i historisk og samfundsmæssig sammenhæng.

Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side. Med analyse under den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for professionel design som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt design skærper en bevidsthed om designprocessen i praksis.

I de gymnasiale uddannelser baseres designundervisningen på projekter, der integrerer praktiske og teoretiske dimensioner.

1.2. Formål

Kursisterne skal tilegne sig de basale designmæssige kompetencer, som er forudsætning for den praktiske gennemførelse af en designproces, og som gør dem i stand til at analysere og vurdere den designede omverden.

Faget skal med sin strukturering af en problemløsende arbejdsproces give kursisterne en metode, som de kan anvende til løsning af opgaver i andre fag i den gymnasiale uddannelse og i videregående uddannelsesforløb.

Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i en globaliseret verden, som led i en international kommunikation og som metode til løsning af lokalt betingede problemstillinger.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Kursisterne skal kunne:

Generelt

– analysere og vurdere design som proces og resultat

– visuelt og mundtligt formidle en designproces, designløsninger og designanalyse.

Designproces

– identificere et designproblem og gennemføre en designproces

– generere designidéer

– foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces

– undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre, og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet

– kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt

– detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt

– præsentere et designprojekt

– være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, mellem det det kendte og det endnu ukendte.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Genstandsfelt

– produktdesign

– kommunikationsdesign

– design af fysiske omgivelser.

Designteori

– designprocessens elementer på et beskrivende niveau

– designhistorie, historisk fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag.

Visualiseringsmetoder på elementært formidlende niveau

– 2D- og 3D-skitsering

– modelbygning

– desktoppublishing.

Researchmetoder på elementært niveau i sammenhæng med konkrete processer

– undersøgelse af faglitteratur eller hjemmesider

– mindst en metode til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren

– produktanalyse.

Designparametre

– form, funktion og kommunikation er fagets overordnede centrale parametre, der indgår i alle forløb

– parametrene rum, materiale, æstetik, målgrupper, produktion, konstruktion, teknologi, miljø, samfund, økonomi, etik og kultur indgår i undervisningen på et elementært niveau; disse parametre er nuanceringer af og suppleringer til de overordnede parametre og inddrages i forløb, hvor de er relevante.

2.3. Supplerende stof

Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kursisterne kan kun opfylde de faglige mål ved at supplere kernestoffet med designeksempler, som kursisterne selv vælger.

De valgte projekter og samspil med andre fag gør, at nogle designparametre b) nævnt under kernestof inddrages i undervisningen på et højere niveau.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Den primære undervisningsform er induktiv, således at kursisterne tilegner sig de faglige praktiske og teoretiske kompetencer i projektarbejdet, Kursisterne opnår kompetencerne gennem deres erfaring med egne projekter og gennem beskæftigelse med professionelt udført design.

Projekterne skal tilrettelægges, så kursisterne i stigende grad kan vise selvstændigt initiativ i identificeringen af en designmæssig problemstilling samt i formulering og løsning af den. Læreren fungerer i stigende grad som sparringspartner og vejleder i denne proces.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen veksler mellem projektperioder og korte kursusforløb, der skaber redskabsmæssige forudsætninger for at gennemføre en designproces.

Kursisternes arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i en portfolio.

Kursisten redigerer denne, så teoretiske og praktiske researchmaterialer og løste opgaver tydeligt fremgår.

Kursisterne arbejder både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte kursist udfærdige en individuel dokumentation i sin portofolio af sit arbejde i projektforløbet.

Der indgår eksterne aktiviteter i form af besøg på tegnestuer, virksomheder, udstillinger eller tilsvarende.

3.3. It

It er et fundamentalt arbejdsredskab i designprocessens forskellige faser. Kursisterne anvender it i forbindelse med research, efterprøvning af idéer, visualisering og formidling.

3.4. Samspil med andre fag

Design er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

I designprojekterne indgår løbende evaluering som en naturlig del af processen. Der foregår dels evalueringer i form af samtaler undervejs, som inddrager hele holdet, dele af holdet eller den enkelte kursist, og der finder en evaluering sted under den afsluttende præsentation af det enkelte projekt.

Med udgangspunkt i portfolioen vurderes kursisternes arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Kurset vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer:

Prøveform a)

Mundtlig prøve på grundlag af en præsentationsopgave stillet af eksaminator.

Opgaven tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt.3.2. Opgaven stilles inden for et emne, der er udvalgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af mindst to discipliner af genstandsfelterne produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 48 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 48 timer. I forberedelsestiden udvælger eksaminanden materialer fra portfolioen og forbereder med udgangspunkt heri en præsentation på grundlag af den stillede opgave.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale. Eksaminandens præsentation udgør op til halvdelen af eksaminationstiden.

Prøveform b)

Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio. Eksamensopgaven formuleres af eksaminator. Eksamensopgaven formuleres således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser.

På et eksamenshold må opgaverne bruges tre gange.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Den enkelte eksamensopgave besvares ved hjælp af eksempler fra eksaminandens portfolio (jf. pkt. 3.2.). Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler, fremstillet af andre.

Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale.

Hele portfolioen kan inddrages i eksaminationen.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

Hvis eksamensform a) er valgt, bedømmes desuden præsentationens kvalitet i kommunikativ henseende.

Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation